Blog

Når nervesystemet finder ro – vejen til mere balance og velvære

Vores nervesystem er kroppens fineste alarmsystem. Det registrerer konstant, om vi er i sikkerhed – eller i fare. Når vi oplever stress, angst, traumer eller relationelle udfordringer, bliver nervesystemet ofte fanget i en tilstand af alarm. Det kan føles som indre uro, spændinger, søvnbesvær, hjertebanken eller følelsen af at være “på vagt” – selv når der ikke er nogen reel fare.

Hvordan nervesystemet fungerer

Nervesystemet består grundlæggende af to dele: det sympatiske og det parasympatiske. Det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi skal yde, handle eller beskytte os – det er her, stressresponsen opstår. Det parasympatiske nervesystem hjælper os med at falde til ro, fordøje, restituere og mærke nærvær.

Når disse to systemer er i balance, kan vi bevæge os fleksibelt mellem aktivitet og hvile. Men hvis kroppen gennem længere tid har været i alarmberedskab, mister den evnen til at regulere sig selv – og vi kan sidde fast i tilstande af uro, træthed eller følelsesmæssig afkobling.

At arbejde med nervesystemet gennem krop og terapi

Psykoterapi og kropsterapi kan hjælpe dig med at genoprette kontakten til din krop og dit nervesystem. I terapien skabes et trygt rum, hvor du gradvist kan mærke, hvad der sker i kroppen, og lære at aflæse dens signaler.

Ved at arbejde med åndedræt, kropsfornemmelser, bevægelse og nærvær bliver det muligt at regulere nervesystemet og skabe ro indefra. Kroppen får lov til at fuldføre de reaktioner, der tidligere blev fastlåst – og du kan opleve større kontakt til dig selv, dine følelser og glæde.

Små skridt mod ro i hverdagen

Der er flere enkle måder, du selv kan begynde at støtte dit nervesystem på i hverdagen:

Træk vejret langsomt og dybt. Læg mærke til, hvordan kroppen bevæger sig, når du ånder ud.
Giv kroppen tid til pauser. Ro, natur, bevægelse og søvn er grundlæggende for regulering.
Læg mærke til kontakt. Føl dine fødder mod gulvet, mærk stolen under dig – små øjeblikke af sansning kan bringe nervesystemet i ro.

Når vi lærer at forstå og samarbejde med vores nervesystem, bliver det lettere at finde balance, styrke og nærvær – også i mødet med livets udfordringer.

Ferietid

Sommerferien kan være en tiltrængt pause – men også en tid hvor:

-gamle mønstre kan aktiveres

-relationer kan skabe udfordringer

-forventninger kan føles tunge

-ensomhed kan fylde mere

Hvis du mærker noget af det, er du ikke alene. Det kan være hjælpsomt at tale om det – at forberede sig og skabe plads til mere ro og omsorg i ferien.

Her er nogle ting du kan gøre for at forberede dig og navigere i det svære:

1. Afstem forventninger

Tal åbent med familie eller partner om, hvad I ønsker af ferien.
Hvad er vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for dem?
At afklare forventninger kan forebygge mange konflikter.

✅ 2. Forbered dig på “triggere”

Overvej på forhånd, hvilke situationer der plejer at blive svære.
Hvordan vil du gerne reagere i år?
Tænk på en plan eller en sætning du kan bruge, hvis noget bliver for meget.

✅ 3. Skab pauser for dig selv

Husk at du ikke skal være social hele tiden.
Gå en tur, læs en bog, træk vejret.
Små åndehuller kan give overskud til fællesskabet.

✅ 4. Pas på perfektionismen

Drop idéen om den “perfekte ferie”.
Ting går ofte anderledes end planlagt.
Øv dig i at acceptere det uperfekte – og måske endda grine lidt af det.

✅ 5. Tal med nogen

Del dine tanker og bekymringer med en ven, partner eller terapeut inden ferien.
Bare dét at sige det højt kan give lettelse og perspektiv.

✅ 6. Øv dig i at sige nej

Du må gerne sætte grænser, også i ferien.
Nej til planer du ikke orker. Nej til samtaler du ikke vil have.
Det er ok at vælge til og fra.

✅ 7. Husk dig selv

Hvad har du brug for for at lade op?
Hvordan kan du få lidt af det, selv hvis du er sammen med andre?
Egenomsorg er ikke egoisme – det er en forudsætning for nærvær.

✅ 8. Vær venlig mod dig selv

Ferie kan vække gamle følelser. Det er normalt.
Hvis noget bliver svært, så mød dig selv med omsorg i stedet for kritik.
Spørg: “Hvad har jeg brug for lige nu?”

Hvad kroppen fortæller

Traumer, stress, angst og depression sætter sig som spor i kroppen. Og vi kan sidde fast i smertefulde mønstre, både kropsligt og mentalt.

Angst kan få hjertet til at banke hurtigt, sorg kan sætte sig som sammentrækninger, knugen i maven, stress kan medføre anspændtheder og muskelspændinger.

Ved at komme i tættere kontakt med egne kropslige symptomer og reaktioner kan man bedre både håndtere og løsne mentale blokeringer. Kropsterapi kan netop hjælpe med at få kontakt til kroppen og åbne for dens sprog og hermed løsne op for traumer, fastlåste mønstre, angst og stress.

Hvis vi ønsker at skabe forandring skal vi have fat i det der ligger bag. Forandringer kommer når vi arbejder på flere planer. Vi er ikke kun vores tanker eller følelser eller vores krop og sansninger. Vi er det hele. Vi skal arbejde med både sindet og kroppen. Det skal mærkes og sanses før der kan skabes forandring. Herved skabes forandringer i hjernen, som igen skaber forandringer i sindet, og de tanker vi har om os selv afspejler sig i vores handlinger.

Vi kan ikke tænke os til forandring. Det er godt nok at tænke og at forstå og skabe sammenhæng, men vi skal også gå på opdagelse i kroppen og mærke sansningerne. Det skal ned i kroppen. Vi skal mærke det – sanse det – opleve det – dvæle ved det og lade det fylde, vokse og forstærke det!

Vores tilknytningsmønstre har betydning for måden, vi indgår i relationer på

I kærlighedsrelationer kan vi komme til at søge accept, kærlighed og bekræftelse fra et andet menneske så meget, at vi kommer til at svigte os selv. I vores længsel efter at blive set på af en anden med kærlige øjne for præcis dem vi er, kan vi komme til at forlade os selv. Nemlig forlade vores indre barn og dermed svigte den allervigtigste relation i vores liv: Relationen med os selv.

Nogle er vokset op i familier, hvor de af forskellige årsager ikke er blevet mødt med tilstrækkelig kærlighed, støtte, trøst eller beskyttelse. Det kan medføre, at man som voksen stadig leder efter denne støtte, som man skulle have haft tidligt i livet, men ikke fik i tilstrækkelig grad. Emotionelt svigt i barndommen kan føre til utryg tilknytning, som ind i voksenlivet kan give udfordringer med at finde ind i holdbare og stabile relationer, særligt kærlighedsrelationer.

Det emotionelle svigt i barndommen handler om den forladthed og ensomhed barnet oplevede, fordi forældrene ikke evnede i tilstrækkelig grad at møde barnet på en empatisk og mentaliserende måde. For et barn er det fatalt ikke at have sine forældres kærlige opmærksomhed, og derfor udvikler barnet overlevelsesstrategier for at kunne rumme forældrenes manglende nærhed. Barnet vil automatisk se sig selv som forkert og forældrene som rigtige, og barnet vil forsøge at tilpasse sig således, at det kan blive elsk-værdigt nok til at opnå forældrenes kærlighed. Barnet kan miste troen på sit eget værd og føle skyld og skam. Barnet vil ofte ofre sin egen værdighed for, at forældrene kan bevare deres forældreværdighed.

Disse overlevelsesstrategier kan i voksenlivet spænde ben for at leve et frit og værdigt liv, hvor man kan indgå i nære og kærlige relationer, uden at miste sig selv. Man kan udvikle en form for selvsaboterende adfærd, der forhindrer en i at få dét, man allermest længes efter. Man kan opleve at reagere voldsomt og ude af proportioner i situationer med sin partner. Man kæmper med indre uro, en nærmest over-følsomhed overfor ensomhed og overfor tanken om at blive forladt og svigtet. Man har ikke lært evnen til at berolige sig selv tilstrækkeligt, og kan ikke at se, at det drejer sig om følelser fra fortiden og ikke om, hvad der reelt sker her-og-nu.

Healingen består i at kaste lys på denne stemme fra fortiden. Anerkende det indre barn, som kalder på omsorg og tryghed. Lige dér kan du pleje den vigtigste relation i dit liv, nemlig relationen til dig selv. Hvis du er i et parforhold, er det oplagt, at se på, hvilke mekanismer I trigger hos hinanden. Vi forelsker os ofte i en partner, som bærer netop dét i sig, som rammer allermest ind i dit traumespor. Dette foregår ganske ubevidst. Vores bevidste hjerne er helt uvidende om de mekanismer, der gør, at vi forelsker os i én frem for en anden.

For at blive et helt menneske skal vi samle vores fraspaltede dele. Vi skal kunne rumme vores autentiske tanker, følelser og sansninger uden brug af overlevelsesstrategier. Det er klart lettere sagt end gjort, men det kan gøres. Hvis vi ønsker forandring er det vigtigt, at vi arbejder på flere planer samtidigt. Med både sindet og kroppen. Dét, der ligger i skyggen, skal frem i lyset og mærkes og sanses for at blive integreret. Vi er ikke kun vores tanker eller vores følelser, eller vores krop og vores sansninger. Vi er det hele. Tanker skal mærkes, sanses og føles, og hvis vi ønsker at skabe nye adfærdsmønstre kræver det en bevidst indsat.

At have følelsesmæssigt tætte og trygge relationer har betydelig indflydelse på vores fysiske helbred.

Vi har en tendens til at tænke på vores sundhed som noget, der kommer af at spise sundt, dyrke motion, kvitte cigaretterne og skære ned på alkoholen.

Men ligeså vigtigt er det at have nære og trygge relationer. Når vi er i nær følelsesmæssig kontakt med et andet menneske, udskiller vi lykke hormoner som dopamin og oxytocin Samtidig ved vi, at en større oplevelse af social støtte er associeret med et lavere niveau af stress hormonet cortisol. Dette har direkte indflydelse på vores fysiske helbred. Vi ved også, at det mentale velbefindende har langt større betydning for vores immunforsvar end vi tidligere vidste, og et stærkt immunforsvar har betydning for både forekomst af sygdomme og på hvor længe, vi lever.

Der er således alt mulig grund til at søge at indgå i følelsesmæssige tætte og sunde relationer.

Utryg tilknytning kan imidlertid forstyrre vores evne til at indgå i nære relationer, og relationer kan således opleves som stressende og angstfylde at indgå i. En utryg tilknytning kan heldigvis heles.

ref.:

Psychosom Med. 2012 May;74(4):398-409. doi: 10.1097/PSY.0b013e31825473b8.
Close relationships and health in daily life: a review and empirical data on intimacy and somatic symptoms. Gertraud Stadler 1, Kenzie A Snyder, Andrea B Horn, Patrick E Shrout, Niall P Bolger.

Bente Klarlund Pedersen. Det er magisk og kraftfuldt og kan holde os i live. Interview om Bogudgivelse: Dit helbeds bedste ven. Berlingske, søndag 15 januar 2023, 2. sektion, s. 2-3.