
Kropsterapi på Østerbro – find ro og balance og få kontakt til kroppen
- Har du svært ved at mærke din krop?
- Bliver du ofte fanget af tankerne – og mærker uro eller spændinger i kroppen?
Mange af os lever i et højt tempo, hvor vi mister forbindelsen til kroppen. Vi kan opleve uro, søvnbesvær, stress eller føle os fastlåste i gamle mønstre.
Totum kropsterapi hjælper dig med at genskabe kontakten til kroppen og skabe ro i nervesystemet. Mange oplever, at behandlingen giver dybere kropsbevidsthed, mindre stress og større ro i nervesystemet.
Krop og psyke hænger sammen
Din krop fortæller historien om dit liv. Tanker, følelser og oplevelser sætter sig som spor i kroppen – og kan vise sig som smerter, spændinger, ubalancer og følelsesmæssig uro. Ligeledes vil din krops tilstand også påvirke dine tanker, følelser og adfærd.
Kropsterapi hos mig bygger på forståelsen af, at krop og psyke hænger uløseligt sammen. Når du arbejder med kroppen, påvirker du sindet – og omvendt.
Kropsterapi kan hjælpe hvis du oplever:
- Stress eller indre uro
- Angst eller overvældelse
- Søvnproblemer
- Spændinger, anspændthed eller smerter
- Knugen i maven
- Hjertebanken og rastløshed
- Hovedpine eller tankemylder
- Følelsesmæssig ubalance

Hvorfor vælge kropsterapi
Vores autonome nervesystem styrer funktioner som puls, åndedræt og fordøjelse – og bestemmer, om kroppen er i ro eller alarmberedskab.
Når denne del af nervesystemet stimuleres gennem kropsterapi, kan kroppen finde tilbage til naturlig ro og restitution.
En kropsterapeutisk behandling arbejder netop på at stimulere det autonome nervesystem, og din krop vil hjælpes til at genfinde balancen. Behandlingen fokuserer både på de umiddelbare symptomer, men arbejder også med at bevidstgøre de tanke- og handlemønstre, der ligger til grund herfor.
Sådan foregår en behandling
Behandlingen starter med en kort samtale, hvor du fortæller, hvad der fylder hos dig. Herefter begynder selve behandlingen, som foregår på briksen. Jeg arbejder med kroppen gennem pulseringer, dybdegående massage, akupressur og guidet vejrtrækning.
Åndedrættet spiller en central rolle – det afspejler din følelsesmæssige tilstand og hjælper dig med at mærke kroppen. Når du trækker vejret frit og dybt, kan spændinger slippe, og du får kontakt til din krops naturlige intelligens.
Behandlingen aktiverer også lymfesystemet, som hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer.
Undervejs kan der dukke følelser eller kropslige reaktioner op. Det er en naturlig del af processen, hvor kroppen slipper gamle spændinger og finder tilbage til balance.
Til slut samler vi op på oplevelsen, så du går herfra med ro, klarhed og øget nærvær.
Mine behandlinger tager altid udgangspunkt i den individuelle krop og i netop din livssituation.

Ekstra støtte: Infrarød saunapose
Som forberedelse kan suppleres med infrarød saunapose, der varmer kroppen blidt op, øger blodcirkulationen og gør vævet mere modtageligt for kropsterapi.
Hvordan foregår en behandling
“Det mest fantastiske jeg har gjort for mig selv, er at få Lenes behandlinger. Det overskud og den glæde, behandlingen skaber er vidunderligt. Tak for dig”
-Kirsten
PRISER
Kropsterapi og infrarød terapi
| Kropsterapi, 60 min. | 695,- |
| 5 behandlinger (skal bruges indenfor 12 mdr fra købsdato) | 3000,- |
| Kropsterapi incl. infrarød terapi (infrarød saunapose), ialt 90 min. | 1050,- |
| Behandling med infrarød saunatæppe, (25 min. i tæppe) (kontakt mig for booking) | 485,- |
alle tider er incl. kort samtale samt af- og påklædning.
Der kan betales kontant eller på mobilepay.


