Om mig

Mine egne erfaringer i livet er det bedste fundament for at møde dig og støtte dig i din udvikling.

Min bagage rummer mange erfaringer på godt og ondt. Jeg har gennem livet arbejdet med at transformere udfordringerne til erfaring og vigtig viden for at udvikle mig og lære mig selv bedre at kende, og til at finde de ressourcer og gaver jeg har den dag i dag.

Jeg er 48 år. Jeg er mor til en søn på 16 år. Derudover er jeg kæreste, ex-kone, papmor, datter, veninde og meget mere. Jeg har arbejdet som sygeplejerske i over 20 år. Udover at være på sengeafsnit og i ambulatorier har jeg haft stillinger som faglig vejleder, kvalitetskoordinator og jeg har arbejdet med patientsikkerhed og undervisning. Min erfaring indenfor sygeplejen er bred.

Jeg er certificeret kropsterapeut ved Totum, Skolen for Kropsterapi og registreret alternativ behandler (RAB). Uddannelsen til kropsterapeut har været vigtig for mig til at forstå kroppens sprog som et talerør for sindet. Gennem kropsterapi oplever jeg, at mine klienter kan slippe blokeringer og komme i kontakt med sig selv.

Jeg har altid interesseret mig for den kropslige udfoldelse og brugt min krop i dansens verden. Dette har fuldt mig gennem hele livet, og er stadig en stor del af mit liv. Både egen træning, undervisning og performance.

I 2018 startede jeg på ID Academy på deres 4 årige psykoterapeut-uddannelse, som jeg færdiggjorde i 2022. Det har været en fantastisk rejse, og jeg har nu haft klienter løbende de sidste 2 år.

Er du interesseret i at vide mere om mit faglige fundament, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også se mere på https://totum.dk/ og https://idacademy.dk/

Du er velkommen til at kontakte mig